Mit smukke lig

Gyldendal, 2002

 

Fanny Fiske, tvangspensioneret fra sit job som profileringsekspert, tager til London for at finde ud af, hvad hun skal stille op med resten af sit liv. Hun er uvidende om, at netop Tottenham Court Road, hvor hendes yndlings tænkebænk står, er under skarp overvågning, fordi den plages af en seriemorder, der lemlæster og myrder unge kvinder - en sag hun modvilligt involveres i af Chief Inspector Keith Knight, som hun elsker og hader.

Indhold:

Roman, 238 sider

 

Originaludgave:

2002, 2. udgave: 2009

 

ISBN:

87-02-01315-0

 

Forsideillustration:

Isak Hoffmeyer

 

Indstillet til Weekendavisens litteraturpris & Kritikerprisen


Genre

Kærlighed
Gys
Drama
Thriller
Krimi
Humor

Weekendavisen:

Og tag også lige Mit smukke lig med, ikke fordi den er spændende, det er den også, det må man tage med, men fordi det er den mest vilde og gale midtvejskriseroman siden Hærværk sådan cirkus, alderen er en seriemorder og den ligner en hæmorride på en blodig prik!" – Lars Bukdahl, Weekendavisen (Kritikerlisten)

Jyllands-Posten:

"Susanne Staun har med bøgerne om Fanny Fiske skabt helt sin egen form for kriminalroman. Der er bidende, om end undertiden næsten usynlig, ironi i alt, hvad hun lader sin hovedperson gøre og opleve. Bogens blanding af dr. Fiskes egen småfilosoferen og optagethed af sit udseende og sin aldring, og af de eksakte konklusioner, som hendes skarpe hjerne finder frem til, er yderst charmerende, ja, næsten fortryllende. Susanne Staun skriver elegant, raffineret og forførende, også når hun er nødsaget til at bruge sprogets værste gloser." – Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Information:

Sidste år fik Susanne Staun anmeldersucces med sin kulsorte roman Blå hav - velfortjent, for hun skriver som en sort engel med en rå, slagfærdig vitalitet, der minder om Raymond Chandler .... Fanny Fiske får brug for hver muskel i Susanne Stauns forrygende, vitale og skægge spændingsroman, som man kun lægger fra sig for at dele en særlig grotesk og selvironisk beskrivelse." – Marie Louise Kjølbye, Information

Flere bøger i gruppen "Romaner med Fanny Fiske"

Før jeg dør
Før jeg dør
2009

Jyllands-Posten:
"Hærdede Staun-læsere vil få meget mere af alt det, de frydefuldt forventer.Igen denne gang kan det erklære...
Mine piger
Mine piger
2008

Berlingske Tidene: ******
"Ikke ét sekund taber Staun tråden eller bliver trættende i denne femikrimi fra helvede. Det ender med at b...
Mit smukke lig
Mit smukke lig
2002

Weekendavisen:
Og tag også lige Mit smukke lig med, ikke fordi den er spændende, det er den også, det må man tage med, men...
Liebe (Mord som forløser)
Liebe (Mord som forløser)
2000

Weekendavisen:
"Liebe er en snurrig og kapriciøs roman, men den er også prima krimihåndværk. – Søren Schou, Weekendavisen"
Som arvesynden
Som arvesynden
1999

BT:
"Bogen begynder fremragende og ender som et grumt katalog over, hvor modbydelige mennesker kan være. Det er...