Langt fra mig

Gyldendal, 2003

 

Kris og Lars' ægteskab er i konstant undtagelsestilstand. En dag beslutter Lars sig for at bortføre børnene, starte et nyt liv i England og bytte Kris ud med elskerinden Maria.

Hvem har ikke haft drømmen om at stikke af fra det hele og bare efterlade konen og hendes neurotiske adfærd i en kold lufthavn, mens man selv tager det næste fly mod et nyt liv i et nyt land? Måske ikke alle, men Lars har, og han fører den også ud i livet.

I flere år har Kris og Lars levet i et pseudoægteskab, hvor det kun er børnene, der binder dem sammen. Kris er lidt af en hønemor. Hun tygger konstant nicorette-tyggegummi og har en hang til at rette og checke Lars' omgang med børnene. Forhold, som er ved at drive ham til vanvid, så Lars beslutter sig for at tage affære.

Der skal ske noget, og det kommer der til. Sammen med den 25-årige elskerinde Maria udfører Lars en snedig og ondsindet bortførelse af sine børn. Under familieferien i Grækenland forlader han Kris i Athens lufthavn under påskud af et toiletbesøg og flyver til England, hvor Maria venter.

Men alt går ikke, som Lars gerne vil have det til. Børnene savner deres mor. Et faktum, som kommer til at volde ham stadig stigende problemer. Han er heller ikke tilfreds med, at kunderne i hans restaurant kigger interesserede på Maria, mens hun serverer. Og så er der Kris, som sidder hjemme i Danmark og langsomt vågner op til dåd, da sandheden går op for hende.

Indhold:

Roman, 272 sider

 

Originaludgave:

2003

 

ISBN:

87-020-2428-4

 

Forsideillustration:

Ida Balslev-Olesen med illustration af Otto Frello


Genre

Kærlighed
Gys
Drama
Thriller
Krimi
Humor

Jyllands-Posten:

"Den humor og ironi, der altid er til stede i Susanne Stauns romaner, findes også her, men begge dele er dæmpet til fordel for en mere skærende satire over, hvordan vi tér os, når livet falder anderledes ud end til daglig." – Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Information:

"Enhver forældres mareridt: Ferie med børnene i det fjerne -- og så er de lige pludseligt væk. En seriøs og fabelagtig velskrevet ægteskabsroman, der får megen dansk prosa til at ligne noget, man klemmer ud af en plastpølse i supermarkedet." – Marie Louise Kjølbye, Information.

Kristeligt Dagblad:

"Det piver om ørerne på læseren med skarpe iagttagelser om de to køns forskellige opfattelser ... men manden taber i det lange løb hos Susanne Staun. Så det er for en kvinde ret underholdende læsning. For en mand må det være oprørende og tankevækkende." – Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

Weekendavisen:

"En skøn roman. Uhyre velskrevet, raffineret opbygget og med et tonefald, der rummer sarkasme, bitterhed og galgenhumor, men sandelig også ømhed og længsel." – Katinka Bruhn, Weekendavisen

Politiken:

"Langt fra mig tegner godt, hvis Staun kan holde dette psykologiske niveau i sine kommende bøger." – Susanne Bjertrup, Politiken

ALT for damerne:

"Susanne Staun slipper flot af sted med at forlade sin krimigenre. Langt fra mig er en fortættet skildring af et parforholds uhyggelige sammenbrud." – Vibeke Steinthal, Femina

Grafen:

"En lumsk larmende tragikomedie, som må være den perfekte hadekobberbryllupsgave." – Lars Bukdahl, Litlive

Flere bøger i gruppen "Øvrige romaner"

Skadestuen
Skadestuen
2005

Jyllands-Posten:
"Handel med kvinder er et verdensomspændende problem, en tragedie af så store dimensioner, at den er svær a...
Martas hjerte
Martas hjerte
2004

Jyllands-Posten:
"Susanne Staun har føjet en ny dimension til begrebet medlidenhedsdrab, og hun har skrevet en roman, der fæ...
Langt fra mig
Langt fra mig
2003

Jyllands-Posten:
"Den humor og ironi, der altid er til stede i Susanne Stauns romaner, findes også her, men begge dele er dæ...
Blå hav
Blå hav
2001

Jyllands-Posten:
""Psykologisk thriller af høj karat." – Jyllands-Posten"
Gratis frokost
Gratis frokost
1999

Fyens Stiftstidende:
"En fornøjelse af de sjældne, et vellykket litterært totalteater. Æd den!" – Anne Weber Carlsen, Fyens Stif...
Sådan lyder en salonriffel
Sådan lyder en salonriffel
1998

Jyllands-Posten:
""Hvilken debut! Kom snart igen." – Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten"